Generalforsamlingen 2016 bød på en del nye tiltag for foreningen. Allerede efter sommeren 2015 havde bestyrelsen omkonstitueret sig således at Irene Wiborg blev ny formand og Hanne Jensen-Holm blev ny kasserer. Disse ændringer fritstillede Gitte Karlshøj og Anette Zilstorff til at kunne blive ansatte i turistprojektet. I forlængelse heraf indstillede bestyrelsen til generalforsamlingen at ændre i bestyrelsens antal fra 7 til 5 medlemmer og at det blev muligt for bestyrelsesmedlemmer at holde orlov fra bestyrelsen når man er ansat på et projekt i foreningen.