Blog Image

vaevere-vestsjaelland

Vævere i Vestsjælland

Væverne har fået ny hjemmeside: https://vaevernes-hus.dk/

Vævekursus i Slagelse

Aktiviteter Posted on Wed, January 15, 2014 15:49:26

Vævning er i stærk
fremgang. Interessen for selv at kunne skabe lækre tørklæder, boligtekstiler og
meget mere i unikt design er stor. Grib chancen meld dig til vævekursus. Der kræves ingen forkundskaber og væven stilles gratis til rådighed.

Hold: Vævning på
skaftevæv – 42 lektioner

Sted:Genesis Sy og Strik, Gl. Holbækvej 6-8, 4200 Slagelse

Skaftevæv kan opsættes
individuelt til færdige arbejder efter eget valg. Vi arbejder med brugsting til
boligen og til beklædning. Du bliver vejledt i vævehåndværket fra opsætning
til vævning og montering af dit arbejde.

Du vejledes i at lave din egen opskrift, herunder garn- og farvevalg,
garnberegning, bindingslære og mønstertegning på computer med Weavepoint eller
vi gør det for dig.

Du kan også vælge at lave en prøvevævning, hvor du får mulighed for at væve
lærred, forskellige kipper bindinger og dobbeltvævning. Herved vil du få en ide
om muligheden for at lave forskellige mønstre i én opsætning.

Der væves på væve som
stilles gratis til rådighed.

Undervisere:Linda Becker og Meta Lyberth Nielsen

Væveholdet starter tirsdag den 4. februar 2014 og slutter den 29. april 2014.Tidsrum: kl. 18:30 –21:45

Pris: 1350 kr. Max 7 deltagere.

Yderligere oplysninger og tilmelding til Meta Lyberth Nielsen, tlf. 20 73 63 26.



Whisky & Vævning

Aktiviteter Posted on Wed, January 15, 2014 15:42:22

Kursus kun for mænd:

Kurset foregår på Hvidebæk Rådhus over 3 lørdage:
1. februar, 22. februar, 15. marts
(Man skal kunne deltage mindst 2 af 3 lørdage)

Mødetider:

Lørdag 14.00-18.00 vævning / 18.00-20.00 Whiskysmagning og Tapas

Kurset giver en unik mulighed for at få indblik i to forskellige
verdener, nemlig vævehåndværkets og whiskyens.


Vævning

  • Introduktion til vævens mekaniske og tekniske funktioner
  • Planlægning, produktion og færdiggørelse af 1-3 vævede
    produkter

Vævene vil være sat op i forvejen fx til dørmåtter, bælter,
løber til bil og andre grove vævninger.

Kurset kræver et klart hoved og gode armmuskler. Der skal arbejdes
simpelhen.

Whiskysmagning

Den lokale whiskyekspert Søren Bosendal vil fortælle om
whiskyfremstilling og de enkelte whiskyer som præsenteres. Smagning af min. 3 whiskyer af høj kvalitet pr. mødegang.

Klart hoved er her ikke en nødvendighed. Heller ikke mange
armkræfter. Kun almindelig tilstedeværelse.

Kursusdeltagerne tilbydes at blive kørt hjem, hvis nødvendigt.

Pris:

Kurset Whisky og Vævning er gratis og finansieret/
sponsoreret af det lokale erhvervsliv og fonde.

Tilmelding til Gitte Karlshøj: 22756507



Logo – konkurrence

Aktiviteter Posted on Wed, January 15, 2014 15:34:23

VVs bestyrelse udmelder hermed LOGO- konkurrence hvor alle
interesserede kan deltage.

Foreningen Vævere i Vestsjælland mangler et logo.

Vi opfordrer jer til at deltage med gode ideer til hvordan vores
logo skal se ud.

Logoet skal symbolisere/ markere foreningens virke og interesser:
Vævning
Branding af Vestsjælland
Leverendør af en 3000 årig kulturarv
Turisme
Samfundssind

Det er et krav til konkurrencedeltagerne at:

  • Logo-oplægget skal udformes som et pictogram tegnet på papir
    (ikke rentegnet)
  • Formatet skal være kvadratisk fx 15 x 15, 10 x 10
  • Logoet skal være uden tekst (idet teksten senere kan
    tilføjes)
  • Logoet skal fremstå enkelt og nemt opfatteligt, så selv ikke-vævekyndige kan forstå symbolikken
  • Logoet skal have en positiv og markant signaleringseffekt.

Frist for levering af din gode ide til logo-oplæg er 1. februar 2014.

Send dit oplæg med posten til Vævere i Vestsjælland, Co/
Gitte Karlshøj, Enggårdsvej 81, 4490 Jerslev Sj

eller som scannet digitalt version til: Gitte@ioc.dk

VVs bestyrelse vil efterfølgende udvælge det bedste indsendte
forslag og vinderen vil modtage – udover æren – også 1 kg hørgarn (istedet for
blomster :-))

VVs nye logo vil blive rentegnet af en proff lay-outer og anvendt
i relevante sammenhænge hvor Vævere i vestsjælland ønsker at markere sig.

Vi håber, I vil deltage med nogle sjove, spændende og interessante
forslag.

Husk dette handler kun om den gode ide og ikke om symbolet står
lige på siden osv.



Sponsorat nr. 3

Sponsorater Posted on Wed, January 15, 2014 15:29:20

2/12 2013

Vævere i Vestsjælland har modtaget en donation på 40.000 kr. fra Etatsråd George Bestle og Hustrus Mindelegat.

Pengene vil blive brugt til delvis dækning af materialer til de første 300 vævninger i projekt Vævemarathon samt til PR-materiale til foreningen.

Tak for sponsoratet.



Sponsor nr. 2

Sponsorater Posted on Wed, January 15, 2014 15:24:02

22/11 2013

Kære Gitte Karlshøj og Vævere i Vestsjælland

Tak for jeres interesse for Novo Nordisk i
Kalundborg og for ansøgningen om sponsorat.

Vi er glade for kunne meddele, at vi kan give
jer forhåndstilsagn om sponsormidler til en værdi af 10.000 kr. til udførelsen
af 4 tapeter med korsriddermotiver.



Sponsor nr. 1

Sponsorater Posted on Wed, January 15, 2014 15:17:07

10/10 2013

Kalundborg Flytteforretning
har lige meddelt, at de vil forære foreningen flytningen af LOFs væve til Hvidebæk Rådhus samt flytningen af den store tæppevæv til Kalundborg Museum.

Sponsoratet lød på: 4.275,00
kr.

Tak til Kalundborg Flytteforretning



Bestyrelsen 2013

Bestyrelse Posted on Wed, January 15, 2014 15:06:55

Formand: Gitte Karlshøj, Jerslev, 22 75 65
07, gitte@ioc.dk

Næstformand: Irene Wiborg, Kalundborg

Kasserer: Kathrine Brandstrup, Jerslev, 29 42 19
39, kasserer@vaevere-vestsjaelland.dk

Sekretær: Anette Zilstorff, Eskebjerg

Alm. medlem: Elizabeth Pien, Jerslev

Alm. medlem: Karen Andersen, Kalundborg

Alm. medlem: Meta Nielsen, Slagelse

Suppleant: Hanne Jensen-Holm, Eskebjerg

Suppleant: Ulla Gerner, Fuglebjerg